AL-KA-LÆR

 

AlkalearPå Salix Skole er alle indskolingslærerne, der underviser i dansk, uddannet ALKALÆR-undervisere.

Alkalær står for: ’Al-ka-lær’ – alle kan lære at læse.

Alkalær-metoden er testet på mange tusinder af børn, og ved hjælp af Alkalærs lydrette materialer og undervisningsform har det vist sig, at ALLE kan lære at læse.

Materialet lægger vægt på konsekvent undervisningsdifferentiering og fører både underviser, elev og forældre trygt og sikkert gennem den første læsning.

Ved at møde eleven på lige nøjagtigt det niveau denne befinder sig på, vil eleven få en masse succesoplevelser med den første læsning, og det er noget, vi kan lide!

På Salix Skole lægger vi vægt på, at skabe et trygt, anerkendende og motiverende læringsmiljø.

Alkalærs pædagogik tager udgangspunkt i barnets verden. Derfor er bøgerne spækket med gode historier og sjove tegninger, og cd’erne er fulde af børnevenlige sange og musik.

Med Alkalær-metoden er det muligt, at finde det nøjagtige trappetrin som eleven befinder sig på og gør det muligt i den grad at undervisningsdifferentiere.

I indskolingen har alle lærerne uddannelse i Alkalær-metoden (Certificeret Alkalær Diplom-underviser) og kan med udgangspunkt i denne metode garantere, at alle elever kan lære at læse.

Det har nemlig vist sig at læsningen bliver meget lettere og mere logisk for børnene hvis man udelukkende bruger såkaldt lydrette ord (ord der staves som de siges).

Resultatet er at langt flere kan læse meget mere og langt tidligere.